Bemærk - Dette er en trykt opskrift i A5 format på kvalitetspapir, og skal derfor sendes med posten.
Celeste Sweater strikkes oppefra og ned med et rundt bærestykke. Først strikkes halskanten, og derefter strikkes bærestykket rundt i mønsterstrik med 5 forskellige farver efter diagram. Der strikkes vendepinde efter bærestykkets mønsterstrik for at strikke ryggen højere og dermed skabe en god pasform. Krop og ærmer strikkes rundt i glatstrik og afsluttes begge af en ribkant.
Vær opmærksom på, at mønsterstrik ofte skal strikkes på en 0,5-1 mm tykkere pindestørrelse end ensfarvet glatstrik. Lav derfor en strikkeprøve i både mønsterstrik og ensfarvet glatstrik, inden du går i gang.
Størrelsesguide
Celeste Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 85 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. XS. En sweater i str. XS har overvidden 100 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 15 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Sweaterens overvidde: 96 (100) 107 (111) 115 (123) 134 (142) 152 (160) cm
Længde: 56 (57) 58 (60) 63 (64) 66 (68) 70 (72) cm (mål midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
20 masker x 20-22 pinde i mønsterstrik på 4,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm og 4 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik), evt. en større pind til mønsterstrik
Materialer: Bundfarve: 450 (450) 500 (550) 600 (650) 700 (700) 700-750 (750) g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
Mønsterfarve: 50 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) af hver af de 4 farver (ekskl. strikkeprøve)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)
Vores forslag til garnalternativer: Dobbelttråd Filcolana Arwetta eller en tråd Drops Lima
eller for et lettere og anderledes udtryk: en tråd Filcolana Pernilla + en tråd Filcolana Alva eller en tråd Krea Deluxe Wool 1 + Deluxe Silk Mohair
For et tæt og mere overtøjs udtryk: En tråd Peruvian Highland Wool fra Filcolana